Sådan vælger du den rigtige biopejs til dit hjem

Hvis du har besluttet at du gerne vil have levende ild ind i dit hjem, men hverken har plads eller aftræk til en almindelig pejs, er en biopejs et oplagt valg.

En biopejs fylder typisk ikke alverden, den er nem at bruge og så forurener den ikke i samme grad som en brændeovn. Der kommer ikke noget røg fra afbrænding af bioethanol, hvorfor det ikke er nødvendigt med en skorsten.

Inden du vælger en biopejs bør du dog beslutte dig for, hvilken type du er på jagt efter. De mest gængse af slagsen er biopejse til gulv og væg og den indbyggede af slagsen. I det følgende vil vi give dig et nærmere kendskab til de tre muligheder.

Gulv biopejs

En af de mest populære typer af biopejse er den der helt simpelt placeres på gulvet. Populariteten er forståelig, for du får flotte flammer ind i dit hjem, og samtidig masser af fleksibilitet, fordi du nemt kan rykke rundt på pejsen efter behov.

Er du typen der godt kan lide at ændre i indretningen derhjemme, er en gulv biopejs derfor et fornuftigt valg.

Væghængt biopejs

Den væghængte biopejs er et godt valg for dig der ikke vil ofte gulvplads, men som stadig gerne vil have levende ild ind i dagligstuen.

En væghængt biopejs er en smule mere besværlig at komme i gang med end pejsen til gulvet, men væsentligt lettere end den indbyggede. Det giver fin mening at sige, at i forhold til fleksibilitet, lander den væghængte biopejs i midten af de tre typer vi omtaler i artiklen her.

De væghængte biopejse er typisk – det er naturligvis en smagssag – flottere og mere elegante, fordi de svæver over gulvet uden klodsede ben eller en stor base.

Indbygget biopejs

Den sidste af de tre typer af biopejse vi vil gøre dig klogere på er den indbyggede.

Den indbyggede biopejs er typisk den sværeste at få installeret derhjemme, fordi der skal være plads i væggen eller muren. Modsat gulv biopejsen som bare skal placeres, og en væghængt biopejs som blot skal hænges op, kræver en indbygget biopejs en del mere forberedelse.

Hvis du er i den situation, at du selv skal designe dit hjem, så kan du med fordel tænke den indbyggede biopejs med i boligen med det samme. På den måde kan du flytte ind i et hus hvor der allerede er en væg klar. Alternativt skal du eller en håndværker i gang med at gøre plads i en eksisterende væg, hvilket ikke altid er helt problemfrit.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *